Anker Jørgensen var den sidste statsminister, som kunne samle landet og nød alles respekt. Anker, som vi alle kaldte ham, havde stor troværdighed og der blev aldrig stillet spørgsmål ved hans person. Hans beskedne livsstil i lejligheden med sin kone Ingrid i Sydhavnen var med til at gøre ham til en af folket. Vi følte os alle på linje med Anker og hele Danmark var på fornavn med ham. Anker Jørgensen var den sidste arbejder i dansk politik.

Det blev Anker Jørgensens skæbne at skulle regere i en vanskelig tid. I 1970erne kom oliekrisen, økonomien kom under voldsomt pres og Fremskridtspartiet opstod som protest. Det var en svær tid, men Anker Jørgensen forsøgte at holde sammen på et mere splittet samfund og en arbejderklasse, der var ved at svigte Socialdemokratiet. Anker Jørgensen stod også vagt om de første fremmedarbejdere og flygtninge, der kom til Danmark, mens han var statsminister.

Anker Jørgensen var den sidste landsfader, og det er også et stort tab for dansk politik, at han ikke er mere.

Dansk Pakistansk Venskabsforening

Tariq Sundoo