Styrket dansk-pakistansk samarbejde om vand

Danmarks ambassadør i Pakistan, Maja Derrous Mortensen, mødtes med Pakistansk minister for planlægning, udvikling og særlige initiativer, Ahsan Iqbal Chaudhary, for at drøfte mulighederne for at styrke det dansk-pakistanske samarbejde på vandområdet.
Vand er en central prioritet for Pakistansk økonomiske udvikling, klimatilpasning, folkesundhed og fødevaresikkerhed. Under mødet drøftede parterne, hvordan dansk ekspertise, innovation og investeringer kan bidrage til at understøtte Pakistans langsigtede prioriteter inden for vandsektoren.
De seneste danske aktiviteter i Pakistan har samlet forskere, tekniske eksperter og udviklingsfinansielle partnere for at identificere muligheder for samarbejde og udvikling af bæredygtige løsninger.
Håndteringen af fremtidens vandudfordringer kræver mere end infrastruktur og teknologi. Den kræver også stærke partnerskaber, vidensdeling og et langsigtet samarbejde på tværs af institutioner og landegrænser. Gennem fortsat dialog arbejder Danmark og Pakistan sammen om at udvikle bæredygtige vandløsninger, der kan skabe varige resultater til gavn for mennesker, økonomien og miljøet.
